Energi
Temaet kan køres som et selvstændigt projekt for hele skolen eller sammen med flere andre temaer. Bemærk sammenhængen med temaerne klimaforandring og transport.
Forslag til arbejde med temaet Energi
Undersøgelse
Lav undersøgelser så eleverne opnår indsigt i:
- At vi bruger energi mange steder
- Hvilke energikilder der findes og fordele og ulemper ved de forskellige
- Hvordan vi kan bruge den energi, vi har til rådighed på den bedst mulige måde?
- At man kan producere energi på mange forskellige måder, som sætter forskellige aftryk på vores miljø
- At der er forskellige slags energikilder (fossile og vedvarende)
- At der findes forskellige energimærkningsordninger
- At vores forbrug har konsekvenser for vores klima, natur og miljø
Eksempler på undersøgelser
- Undersøg, hvor der bruges energi på skolen, i hjemmene, i butikker og på fabrikker
- Undersøg, hvor vi får vores energi fra
- Undersøg, hvordan et kraft-varmeværk fungerer
- Undersøg alternative energikilder
- Undersøg, hvilken påvirkning vores energiforbrug har på klima, natur og miljøet
- Undersøg kommunens planer på energiområdet
- Undersøg, hvilke tekniske løsninger der kan være med til at sænke el-forbruget
- Undersøg, hvilke handlinger der kan være med til at sænke energiforbruget.
Ud af skolen
Besøg ud af skolen fx til:
- Et kraft-varmeanlæg
- Et halmfyr, pillefyr, jordvarme, vindmølle
- De lokale virksomheder og undersøg hvordan de håndterer energiforbruget.
Gør noget
Skolen skal arbejde på at sænke energiforbruget. Miljørådet skal sætte et mål for skolens reduktion af el. Det kunne som udgangspunkt være 10%. Målet afhænger bl.a. af skolens
tekniske løsninger, og hvornår skolen sidst har haft fokus på energi og forbrug. Hvis skolen
har arbejdet med temaet flere gang og ikke mener, det er muligt at lave yderligere besparelser på energien på skolen, kan kampagnen udvides til hjemmene. Undersøg hvor meget eleverne kan reducere energiforbruget med i hjemmene.
Miljøvisioner
- Hvorfor synes I, at det er vigtigt at arbejde for at reducere elforbruget?
- Hvordan vil I arbejde på at sænke elforbruget på jeres skole og derhjemme?
Informer og involver
Formidlingsindsatser som:
- Lav en udstilling om energi og energiforbrug i hjemmene fx i det lokale indkøbscenter, på biblioteket, eller på kommunen
- Lav en hjemmeside om energi og energivaner
- Skriv artikler om energi og el-forbrug til den lokale avis
- Lav en pjece om energi og energiforbrug, som deles ud i lokalområdet
- Afhold en debataften med lokale personer eller virksomheder, der arbejder med energi og er forbrugere af energi